Se her hvor der 'i visse situationer kan modtages en mindre gave'
It-bestikkelsessagen har givet nogle håndfaste eksempler på, hvilken type gaver, det som offentligt ansat kan være strafbart at tage imod. It-udstyr fra it-leverandøren Atea røg i en lind strøm ind i private husholdninger i familier til ledende ansatte i offentlige institutioner på firmaets storkundeliste, og den går ikke.
I forlængelse af sagen - hvor strafferammen op til seks års fængsel er blevet aktuel at huske på - gennemfører Moderniseringsstyrelsen for tiden en oplysningsindsats for at undgå korruption. Styrelsen har udsendt oplysningsmateriale til alle departementernes HR-chefer om de overordnede regler for modtagelse af gaver.
Og i efteråret har der været gennemført gå-hjem-møder om god adfærd i det offentlige. Vi tager nogle smagsprøver fra undervisningsmaterialet, der nok kan være berettigede her op til jul:
I visse situationer kan der modtages en mindre gave:
• Ved arrangementer af personlig karakter, fx jubilæum, rund fødselsdag og afsked
• I forbindelse med højtider, fx jul eller nytår
• Kutymemæssige værtsgaver ved tjenstligt besøg i eller fra udlandet
• Beskedne taknemmelighedsgaver, hvor det vil være uhøfligt og en skuffelse for
giveren, hvis gaven returneres
En ansat bør undlade at tage imod gaven, hvis:
• Der er et særligt afhængighedsforhold mellem parterne, fx ved undervisning, præster i forhold til sognebørn, sundhedsbehandling eller i hjemmeplejen.
• Tilbuddet om gaven har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige, fx gavegiver har ikke en egentlig relation til myndigheden (endnu) men sender en gave til ansatte i myndigheden.
• Der er konkrete tjenstlige relationer mellem giver og den ansatte, fx hvis en virksomhed søger tilladelse til at opføre et produktionsanlæg.
• Den ansatte er involveret i køb af varer eller tjenesteydelse for det offentlige, fx indkøb af møbler, bestilling af rejser og hotelophold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.